Breiviks handling var fuldstændig uforståelig. Sat på spidsen ville han redde Europa og indlede frihedskampen ved at dræbe så mange norske børn som muligt. Den signalværdi, der ligger i dette, er umulig at fatte, hvilket han også selv er klar over, når han siger, at folk først vil forstå hans handling om 60 år. Jeg må affinde mig med, at jeg ingensinde i mit liv kommer til at fatte det, og det har jeg det faktisk udmærket med.
Det var ikke de muslimer, som han hadede, og heller ikke hærdede betonmarxister, han dræbte. Det var politisk umodnede børn, som alligevel ville have ændret deres politiske stillingtagen - hvis de overhovedet havde nogen - en million gange, før de blev voksne. Den fase har vi alle været igennem, og det ville disse børn også komme, hvis han havde ladet dem leve. Hvormange kommende patrioter døde ikke den dag?
Jeg har ikke ord for min afsky for denne mand. Det har de fleste normale mennesker ikke. Derfor - og mærk jer mine ord, venner - danser I på et knivsblad, hvis I forsøger på nogen måde at retfærdiggøre hans handling og sætte den i relief med den nationale frihedskamp herhjemme. Følelserne er i øjeblikket så ophedede derude, at de kun mangler een gruppe eller een person at lade det gå udover. Hvis nogen skulle vælge at gøre sig til mål for denne lynch-stemning, ville det ikke blot gøre vedkommendes resterende liv til et helvede, det vil sikkert også afkorte det betydeligt.
Så ingen overfriske og umodne kommentarer i denne sag, tak!
Her staar jeg ved Skjoldet. Jeg vil slaa Fornægteren. Jeg vil bekræfte de Raske i Retten til Riget.
(Johs. V. Jensen, 1904)
