Tænk på det som en holdsport. Vi har et hold, som bare skal vinde, og så har vi en masse fans, der støtter os hele vejen til finalen. Når man bliver aktivist i DNF, er man automatisk med på førsteholdet. Folk forventer, at DNF's førstehold kan vinde, og førsteholdets eneste mål i denne verden er, at opfylde folks forventninger. Førsteholdet skal frembinge resultater, ellers gider folk ikke at støtte det.
Een ting er sikkert: DNF er Danmark's mest aktive nationale bevægelse. Der går næppe en måned, uden at vi er på aktion eet eller andet sted i vores land. Hvad andre nationale bevægelser betragter som en ekstrem udfoldelse, er for os bare dagligdag; vi klistrer og klæber, og vores førstehold går på gaden med banner og løbesedler og taler med folk.
Vi tænker ikke over det til daglig, men folk forventer, at vi kan score. Det lægger et gevaldigt pres på vores skuldre. Det er sjovt at være aktivist, og man bliver en del af et herligt, fronttrænet fællesskab, men vores resultatbetingede indsats er det vigtigste mål.
Der findes mange prestigefyldte muligheder, hvis man vil være aktiv på den nationale fløj. Men i DNF kan man kun opnå prestige gennem hårdt arbejde. Det nytter ikke noget at have et godt tungebånd eller at skrive gode artikler, være god til at video-dokumentere, hvis man ikke gør brug af det. Hver eneste evne i gruppen må virke som en helhed, så vi kan bevæge os fremad som et hold.
"Kamp Klar" fotæller ovenover, hvor vigtigt det er, at vores DNF-hold kæmper. Der er mange derude, som tror på os, og som ved, at vi gør det for deres skyld. Kom nu, drenge! Kæmp, kæmp, kæmp! Kæmp for Danmark og for vores folk derude!
Her staar jeg ved Skjoldet. Jeg vil slaa Fornægteren. Jeg vil bekræfte de Raske i Retten til Riget.
(Johs. V. Jensen, 1904)