Har I nogen sinde tænkt på at i den kristne kirke står gommen ved alteret og venter på at bruden skal komme. Det er helt i modstrid med mange traditioner i de lande hvor kaukasiske folk (hvide) stammer fra.
Bruden er sin families hjem hvor gommen kommer og henter hende. Når de sammen drager derfra er hun hans kone!
Hvor mange tekster findes der ikke hvor en ung mand drager ud i verden for at finde sig en brud?
Hvor mange tekster findes der ikke hvor den unge pige går og venter på ridderen på den hvide hest?
Den kristne kirke har lavet om på så meget og vendt det totalt om. Det er kun en fornemmelse jeg har, en ordentlig research ville tage måneder.
Vi ved også at i utallige kildeskrifter angives kvinden at være det passive, modtagende og plejende element, mens manden er det udfarende og søgende element (Indiske Uphanishader + de gamle Grækere så vidt jeg husker).
Samtidig er bruden på mange måder midtpunktet i bryllupsritualet - ikke noget med ligestilling her - det er fra hende at kommende slægter skal udrinde og naboens knægt kunne ligeså godt erstatte gommen.
Det ved du
og det ved jeg,
men vi ved det godt nok hver for sig. 
Skulle jeg lave et bryllups ritual i overensstemmelse med vores kulturelle rødder, ville bruden vente på gommen og en del af ritualet ville bruges til at forberede bruden. Hun og brudegæsterne skulle høre et kort tale fra hver at de 3 Norner, Urd,Verdande og Skuld (fortid, nutid og fremtid). De kunne repræsenteres af hendes ældre (evt. kvindelige) familiemedlemmer. Eventuelt kunne Skuld repræsenteres af en af gommens familie.
-
En anden ting; Bruderov.
Ligesom det har ligget i vort folks traditioner at gommen drager ud og henter en brud er "måden" hun er blevet hentet på et emne der optager litteraturen meget (og til en vis grad historieskrivningen).
Så hvorfor skal bryllupsritualet være så kedeligt?
Når gommen kommer flygter bruden rundt i kredsen med gommen i hælene, 3 gange kredsen rundt (jeg forudsætter at bryllupsgæsterne står i en kreds rundt om dem der foretter vielsen).
Til sidst fanger gommen bruden og de går i ro of orden hen foran Goden (den hedenske præst). Bruden sætter sig og Gommen tager en ceremoniel økse (der står strategisk placeret i nærheden så han ikke skal jagte bruden med en økse i hånden) og lægger den i Brudens skød.
Nu begynder selve vielsesritualet traditionellt med påkaldelse af Visdom, Vilje og Velfærd (Odin, Vile og Ve [Odin,Thor og Frej*] eller Wodhanz, Wiljon og Wehaz som Asatrofællesskabet i Vestsjælland bruger).
*) Frej, Frøj guddom for frugtbarhed og velstand, [ty; Freude - glæde] (det er en smags sag om man anvender den kvindelige form Freja).
Efter brylluppet er der naturligtvis de sædvanlige festligheder, middag osv. Man kan roligt bruge alle traditioner med nyt og gammelt i tøjet og kaste brudebuketten osv.
