Danmark anno 2010.
Rundt omkring i de større provinsbyer og i særdeleshed i hovedstadsområdet ses flere og flere eksempler på forstadier til såkaldte no-go zoner. Områder hvor grundloven sættes ud af kraft, idet autoriteter og myndigheder sættes ude af stand til at udføre deres repektive opgaver. Det er vist ingen hemmelighed at der findes en direkte sammenhæng mellem antallet af muslimske indbyggere pr. km2 og det niveau af samfundsdestruktive aktiviteter der finder sted. Disse følges ligefremt proportionalt.
Det er interessant, men måske nærmere skræmmende at følge udviklingen i diverse medier.
Det er vist heller ingen hemmelighed at langt størstedelen af de danske mediehuse, endsige de udenlandske, prøver at nedtone problematikker eller endog bortforklare problemets omfang som værende ikke eksisterende.
Værst ser det endnu ud i England, Flandern (belgien - Holland) og i de mange enorme ghetto-områder der findes i Frankrig.
http://www.danielpipes.org/blog/2006/11/the-751-no-go-zones-of-france
Men tendensen er stærkt på vej til Danmark, ja den har faktisk for længst meldt sin ankomst.
Men hvad er roden til dette problem, hvis vi skal se bort fra påstanden om at islams blotte tilstedeværelse er ødelæggende for enhver form for velfungerende samfundsstruktur?
Er det socioøkonomiske problemer der udmønter sig i uforklarligt skæve kriminalitetsstatistikker ?
Er det kulturelt betinget, forstået på den måde at den måde man lever på i hjemlandet ikke er forenligt med den danske eller europæiske?
Er problemet udelukkende funderet i Islams lære?
Diskussionen om de fortstående opstandelser af såkaldte no-go zoner er en diskussion der er særdeles omfattende og det er nødvendigt at undersøge og forsøge at forstå problematikken udfra en bred vifte af synspunkter.
Det er selvfølgelig nemmest blot at antage at hvis bare et samfund skaffer sig af med alle muslimer så er vi problemet kvit.
Men dette lader sig ikke umiddelbart gøre i virkelighedens absurde verden. Den danske stat er bundet på hænder og fødder af en uendelig række af internationale regler, konventioner og skjulte EU-dagsordner som ikke er tilgængelige for os almindelige dødelige.
Hvor jeg vil hen med dette indlæg er at se på det muslimske begreb intifada.
Mange steder defineres ordet som værende et palæstinensisk begreb for folkets forsvar mod undertrykkelsen.
En yderligere indførsel i problematikken i Israel-palæstina er op til den enkelte at sætte sig ind i, men her er et par links omkring ordet intifada. Husk at det er vigtigt at være mere end almindelig skeptisk og kritisk når man læser om den slags, da forfatterne ofte har en agenda.
http://www.leksikon.org/art.php?n=3301
http://da.wikipedia.org/wiki/Intifada
Begrebet intifada har jeg mange steder set anvendt når kritikere af multikulturalismen taler om problematikken ved no-go zonerne.
Her forstås begrebet som værende en globalt omspændende angenda blandt muslimere. Kort fortalt mener man at når en beboerkoncentration består af et tilpas stort antal muslimer begynder man at modarbejde alle former for myndigheder statsmæssig indblanden i området. Man forsøger at skabe et autonomt muslimsk område, med sharialov og alt hvad sig dertil hører, og ved myndighedernes fravær bliver det meget hurtigt muligt at oprette deciderede parallelsamfund der fungerer uden kontakt til det omkringværende. Den eneste kontakt er den pengestrøm som ubetinget pumpes i området og dets beboere i form at sociale ydelser, penge til modvirken af ghettodannelse, klubber, aktiviteter og fanden og hans pumpestok. Det har man gjort siden 90'erne, men problemet er kun vokset i takt med tid og pengestrøm.
Det er svært for den menige dansker (europæer) at forholde sig til, da mange mennesker endnu lever med tilpas stor geografisk afstand til de værst ramte områder og/eller kun får sin viden via mainstream-medierne og derfor bliver fodret med censurerede udgaver af virkeligheden. Værre står det til for de som har mærket multikulturalismens kulturberigelse på egen krop.
Ofrene står bare i nær ved samtlige tilfælde uden mulighed for at stille noget som helst op.
politiet er uden magt. Flere steder tør de ikke komme, da de under patruljering udsættes for overfald og angreb. Ved anholdelser befries de anholdte af tililende folk fra nærområdet. Dette er ikke kun et udenlandsk fænomen:
http://aoh.dk/artikler/to-anholdte-blev-befriet
Brandvæsenet og reddere kan ikke rykke ud uden politieskorte da de overdynges med sten og andet kasteskyts.
http://www.beredskabsinfo.dk/content/view/853/28/
Hvor struktureret intifadaen er på landsplan, i Europa og globalt set er svært for mig at gennemskue og vurdere, men det er ikke umuligt at finde tilfælde fra Danmark hvor det tydeligt fremgår hvad dagsordenen indeholder.
Følgende er en episode fra nørrebro.
http://avisen.dk/blogs/porfavor/jag-danskerne-ud-af-noerrebro_11466.aspx
De nye generationer (2. 3. og 4.) af indvandrere ser ikke Danmark som et sted de gæster og som et sted der byder dem velkomment.
De ser Danmark som deres land og derved er det DEM der byder velkommen, eller skal vi sige uvelkommen.
Følgende blogindlæg forklarer let forståeligt muslimernes adfærd i no-go zonerne.
De mener sort på hvidt at det er deres territorie og derfor deres ret at have selvbestemmelse og fungere autonomt uden indblanden fra ydre og øvre instanser. Som vi har set i Danmark har en alt for blød politik, for vattet strafferamme og et politi uden beføjelser bevirket at muslimerne i hver deres ghettoområder langsomt har fået magten og vænnet sig til at på deres eget område, der er de selv højeste instans når det gælder lov og orden. De griner af pædagogiske initiativer og ser samfundet som en angriber på deres lokal-kultur.
http://literally.wordpress.com/2009/09/20/borgerkrig-i-europa-medierne-tavse/
Læg mærke til hvordan betjente citeres sidst i indlægget, hvor der berettes at myndighederne har tabt kampen på forhånd da de uden beføjelser og midler befinder sig i en position af magtesløshed og frustration.
De eneste der her i Danmark indtil videre har kunne give indvandrermiljøerne lidt igen af samme skuffe, har været Hells Angels og deres støttegruppe AK81. Men ønsker vi som nationale at det er disse grupperinger der skal være toneangivende i kampen mod muslimerne i no-go zonerne? Nej vel...
Jeg står som alle jer andre i den ulykkelige situation at jeg ikke umiddelbart ser nogen hverken kortsigtet eller langsigtet løsning på problemet, da jeg prøver at forholde mig realistisk og ikke idealistisk til problemet.
Jeg kunne godt tænke mig at få nogle seriøse bud på løsningsmodeller og metoder, men at disse forsøges koblet til den aktuelle situation vi som samfund står i. Altså, ikke noget med "skyd dem" eller "bare send dem hjem", for det er desværre ønsketænkning sådan som tingene ser ud pro tem. Skulle nogle have nogle gode betragtninger eller vinklinger der kan belyse problemet og hjælpe jeg selv eller andre til bedre forståelse af problematikkem så hold jer ikke tilbage!!..
