Tesen med det holdbare og seriøse er til dels korrekt, men det vil også skabe noget seriøst og holdbart hvis folk nu forstod betydningen af at springe ud i det. Det er så at sige selvforstærkende. Jo flere som aktiverer sig på en synlig måde, det mere holdbart bliver et givent projekt. Dette understøtter bare min tese om at mange Nationale et eller ande sted er konformister. Behagekigt orienterede. Det kan sgu da ikke være rigtigt at man har den bevidste eller ubevidste holdning, at det helt perfekte projekt skal materialisere sig før man kommer op af lænestolen. Hvis alle sprang op af stolen ville det "perfekte" projekt materialisere sig helt af sig selv. Personligt engagement og initiativ skal der til. Den enkelte person skal tage sig selv i nakken, for det nytter rent faktisk noget.
Jeg gjorde det selv i sin tid med DNF. Efter tvangslukningen af Dansk Front havde jeg en samtale med en anden person til hvilken jeg fortalte, at jeg ikke ville acceptere dette. Under nogen omstændigheder. Om så jeg skulle stable et nyt projekt på benene. Denne person sagde at han havde prøvet dette før og det var en svær proces. Var det besværet værd. Jeg sagde at det var mig ligegyldigt. "Hjælp mig i den første periode, så skal jeg nok få det op at stå". Sådan blev DNF til. Personligt initiativ. Vi var syv mand i starten! Jeg har, sammen med andre naturligvis, arbejdet meget bag scenetæppet på at få projektet til at udvikle sig. Meget mere end man måske umiddelbart tror.
Ja infidel. Man skal sætte sig en anelse ind i hvad EU er, men man behøver sgu ikke læse hele forfatningen. En enorm mængde EU kritisk materiale er let tilgængeligt. Læs om Stockholm Programmet 2010-2014. Meget mere behøver man ikke vide. Drop alt om vælgermøder og såkaldte unionsmodstandere. Det rykker ikke noget alligevel. Vi kan udrette langt mere selv end disse "profesionelle" politikere. Det vi skal er at appellere til vores "egne". Få dem med og op af stolen, for det at være "mange" har en forstærkende effekt i sig selv. Hvad der ville rykke er 100 plus minus, Nationale som gik på gaden i en eller anden form og viste deres utilfredshed. Vi kunne let stille dette antal, så fremt bare 60-70% gad at komme i sving. Dette ville hive endnu flere med til næste gang man gik på gaden, og så fremdeles. En langvarig kampagne kan bestå af et utal af forskellige former for aktivisme, hvor mindre kammeratskabsgrupper laver hvad de selv mener er passende. Indenfor rammerne naturligvis. En ting man kan sige om de røde bæster er, at ser de noget som "pisser dem af", så handler de rent faktisk derefter. Om man så syntes om deres fremgangsmetoder eller ej er en anden sag. Men de handler på personligt initiativ. Det kan Nationale godt lære noget af. Det er jo ikke fordi man mangler ting der er strid med ens synspunkter går jeg ud fra. Vi skal bare gøre det på vores egen måde.
De regionale ledere burde koncentrere sig om at få lavet en stor samling af folk. Et stormøde hvor folk fra regionerne kan se og møde hinanden. Der bør fokuseres på Team Building og sammenhold. Få her igennem skabt grobund for en manifestation på gaden med flag, bannere, romerlys osv. Vinterhalvåret er perfekt til optagelser af dette. Tag billeder. Lav video. Læg det på forsiden, så folk kan se hvad der sker og hvor super cool det var. Alt fra 50 til 100+ personer er nok. I første omgang.
Tak for det Nordlys.
Belkin, bedre kendt som Lars Agerbak.
