Det er sandelig også svært at lave revolution mod et system, der bærer een rundt i en guldstol, og tvinger skatteyderne til at betale for eens aktiviteter. Det er ganske sikkert også een af grundene til, at de rødes revolution ikke rigtigt kan komme igang, for det er svært at skabe en forestilling om, at systemet er ondt, når det i virkeligheden kysser een i røven. Så har man brug for et fjendebillede, så de unge rigtigt kan føle sig som små Che'er, og det finder man belejligt på den nationale fløj, hvor et væld af forsvarsløse, gamle damer bare venter på at blive slået ned. De Autonome er derfor afhængige af os hvis deres forestilling om kamp skal give mening, hvorimod vores kamp helt og holdent kan materialisere sig imod et system, der fængsler vores kammerater og gør, hvad det kan, for at forhindre vores politiske budskab i at blive nævnt. De Autonome er for os kun en biting, der gør tilværelsen mere spændende og underholdende; vi kunne sagtens klare os uden dem og stadig have frontlinjens jord under neglene. De Autonome leverer stortset bare underholdningen.
Her staar jeg ved Skjoldet. Jeg vil slaa Fornægteren. Jeg vil bekræfte de Raske i Retten til Riget.
(Johs. V. Jensen, 1904)