Så vil man langt om længe til at genindføre grænsekontrollen i Danmark, muligvis også i andre EU lande. I diverse nyhedsmedier kan man læse at denne vil blive indført om ca tre uger. Det vil jeg allerede nu vove at påstå ikke bliver til noget. Om det overhovedet bliver til tvivler jeg også på. Det bliver helt sikkert ikke som man kendte det i "gamle" dage. Hvorfor ikke? EU selvfølgelig. Er man ikke allerede klar over det, så har vores politikere for lang tid siden solgt vores nationale selvbestemmelse til EU. Her er lidt om hvad EU syntes om at genindføre grænsekontrollen.
EU-Kommissionen vil have flere informationer fra den danske regering, inden der kan tages stilling til, om den forstærkede danske grænsekontrol harmonerer med det grænsefri Schengen-samarbejde.
Vi skal have en mulighed for at kigge nærmere på det, inden jeg kan komme med en officiel vurdering, siger Marcin Grabiec, talsmand for EU's kommissær for indre anliggender, Cecilia Malmström.
EU-Kommissionen åbnede i sidste uge op for at udvide mulighederne for at genindføre grænsekontrollen. Dog under meget snævre rammer med EU som det organ, der skal afgøre, om det er acceptabelt eller ej.
- Vores holdning til Schengen er meget klar. Vi mener, at Schengen er noget, der skal styrkes frem for at blive undermineret, siger Marcin Grabiec.
