Rolf1985. I bund og grund har du ret !- men sålænge folk ryger i fængsel for videnskabelig forskning, er der vel nogen der bekymre sig herom.
Man straffer normalt ikke tosser for deres fejlagtige udsagn med mindre de siger noget af det korrekte og ildehørte. Krigshistorien er som regel udbredt i vinder perspektiv om ikke andet i første omgang.
Desuden er det generelt kvalmende at se, hvad videnskabelig metode er degraderet til. -Latterlige kvalitative undersøgelser sat i stedet for massive data indsamlinger og sammenhængsanalyser. Så længe der straffes på linje med uagtsomt manddrab for uønskede resultater og fremførsel af disse, er der om ikke andet pårørende der "gives a fuck" 
Et dansk og endnu ikke frihedsberøvende eksempel.
Universitet i global heksejagt
Helmuth Nyborg, professor emeritus, dr. phil.
Offentliggjort 07.12.09 kl. 03:00
Forskere fyres verden over for at omtale køns- og raceforskelle i intelligens. Denne værdikamp strækker sig fra Harvard til Aarhus Universitet og rammer både nobelpristagere, toppolitikere og mere ydmyge eksistenser.
Præsidenten for Harvard Universitet, Larry Summers, kom for skade at sige, at en lille kønsforskel i intelligens (innate aptitude) måske forklarede kønsforskelle i naturvidenskaberne. Det var ikke forkert, men alligevel rejste det et voldsomt akademisk uvejr. Undskyld sagde han - mange gange - og bevilgede 50 mio. dollars til kvinderekruttering i fysik og matematik, men slaget var tabt. Han valgte selv at træde tilbage. James Watson modtog Nobelprisen for at kortlægge DNA-molekylets struktur. Så kom han for skade at sige, at han så mørkt på Afrikas fremtid, givet kontinentets lave gennemsnits-IQ. Stormvejr igen. Han måtte aflyse planlagte foredrag, og pæne mennesker mente, at Watson var en umoralsk racist. Også han undskyldte mange gange, men det hjalp ikke. Han blev afskediget i vanære fra det verdenskendte institut, han selv havde stiftet.
I 2002 omtalte undertegnede en moderat gennemsnits-kønsforskel i intelligens og igen faldt lighedshammeren. Institutleder, professor Jens Mammen og andre pæne mennesker rasede, men modsat Summers og Watson så jeg ingen grund til at undskylde virkeligheden. Det havde nok været klogt for karrieren. Universitetet konfiskerede mine rådata fra en 30års undersøgelse af skolebørn og indkaldte mig til timelange Stasi-lignende forhør uden dagsorden og obligatorisk opfordring til at møde op med en bisidder. En ”uvildig” kommission fik et detaljeret flersidet bagbundet skriftligt mandat til at ”undersøge” mit projekt. I de fem år ”Nyborg-sagen” stod på, producerede universitetet fem imponerende hyldemeter sagsakter, og så var dekan Svend Hyllebergs konklusion klar: Nyborg har lavet en helt utroværdigt og komplet værdiløs kønsforskelsundersøgelse; Nyborg er videnskabeligt uredelig, sjusket og ignorant; han bruger en forkert metode og er ikke længere værdig til sit professorat; han skal straks rydde sit kontor og forskningscenter! Al personlig information slettes omgående i universitets database og en rejsebevilling på kr. 29.000 kr. trækkes tilbage, selv om billetter og kongresgebyr for længst er betalt. En ph.d.-vejledning stoppes, lige før forsvaret og navnet på vejlederen ændres. Universitet offentliggør den sønderlemmende kritik uden at sige, at jeg havde indsendt to sæt yderst detaljerede kommentarer hertil. I denne, den totale akademiske fornedrelses stund, havde dekanen dog en trøstpræmie: Nyborg undgår en tjenestemandssag, fordi han er så gammel. Universitetet kan simpelthen ikke nå det, sagde han. Og emeritus-status ved universitetet er udelukket efter næsten 40 års tjeneste. Begrundelse: »Vi deler ikke værdier«!.......
http://www.helmuthnyborg.dk
Praemissis praemittendis:
Quod licet jovi non licet bovi,
ira amantium amoris est.
