http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/06/04/095039.htm
Hvad der ryster en professor, kommer sjældent bag på os andre, og her har vi et enestående eksempel. En svensk docent ved universitetet i Göteborg har fundet ud af, at hver fjerde svensker mellem 19 og 29 år er ligeglade med, om de lever i et demokrati eller ej, og som det er sædvane hos akademikerne, skylder han skylden på skolelærerne, som efter hans mening er for dårlige til at undervise i demokratiets velsignelser. Han har også fundet ud af noget andet, som heller ikke kommer bag på os andre: De demokrati-tvivlende unge tror ikke på massemediernes nyhedsstrøm men holder sig istedet opdaterede ved hjælp af alternative medier som Facebook og Twitter.
Nu må en stor del af de 1200 unge, som docenten har udspurgt, nødvendigvis være muslimer, hvis undersøgelsen ellers skal dække et repræsentativt udsnit af befolkningen, og docenten vil sikkert også blive overrasket, når vi andre fortæller ham, at specielt muslimer har et noget anstrengt og tvivlende forhold til demokratiet. Desuden kan vi fortælle ham, at sålænge en politisk elite fortrænger enhver form for debat indenfor bestemte områder, som f.eks. indvandrerområdet, vil en del af befolkningen miste muligheden for at blive hørt og dermed miste tilliden til det system, der fortrænger al det, der for dem har størst betydning. Det er nemlig svært at have tillid til et demokrati, der ikke er et demokrati. Det, som de små lærer i skolen om demokrati, strider imod virkeligheden.
Skal børnene altså få en rigtig tilgang til demokratiet, skal de allerede i de små klasser lære, at ytringsfrihed er forbeholdt dem med de rigtige meninger, og at hvis man ikke kan forstå indvandringens lyksageligheder, er man et nazisvin. Det er nemlig gøgleriet og de falske løfter om universel meningsfrihed, der skaber grobund for desillusion.
Iøvrigt er mistillid til demokratiet et stigende fænomen i hele Vesten. For flere år siden afslørede en undersøgelse således, at kun hver anden tysker har tillid til demokratiet, og at flertallet i flere østeuropæiske lande ligefrem helst ser det afskaffet. Danmark ligger øverst på skalaen med den mest tillidsfulde befolkning, hvor 98% har tillid, et tal der efter alt at dømme også vil dale, efterhånden som det går op for stadig flere, at de ikke har indflydelse på deres egen undergang.
(Johs. V. Jensen, 1904)

