Ved at betragte danske politikeres handlinger siden masseindvandringen tog fart med vedtagelsen af Hans Gammeltoft-Hansens fremmedlov i 1983 kommer man hurtigt til den konklusion at stør-stedelen af danske politikere er enten idioter eller landsforrædere. Tertium non datur - en tredje mulighed gives ikke - som det hedder i logikken.
Men hvorfor? Mange indicier peget mod at årsagen til denne politik er politi-kernes ønske om at kompensere for fødslelsunderskudet. M.a.o. at fastholde og gerne udvide bestanden af skatteslaver. Velorganiseret og forud tilrettelagt propaganda (s.d.) mod "racisme" (s.d.) og "fremmedhad"(s.d.) skræmmer og truer befolkningen til at acceptere dette. Allerede i 70'rne kunne økonomerne forudse hvad de (ud fra klassiske økonomiske betragtninger) måtte anse for en kommende demografisk katastrofe. Det lave fødselstal, som fulgte med fri abort, spiraler, p-piller og "kvinderne ud på arbejdsmarkedet"-politikken, måtte ved slutningen af årtusindet og ind i det næste århundrede betyde færre arbejdsdygtige til at forsørge flere pensionister. Nogle politikere talte om at øge indvandringen. - Så kom arbejdsløsheden efter Yom Kippur krigen og oliekrisen i 1973, og befolkningen ville ikke acceptere import af fremmede, der "tager vores arbejdspladser og trykker lønnen". Altså "indvandringsstop"! Dette blev så gennemhullet med en ny og langt mere gæstfri fremmedlov i 1983.Skal man tro Weekendavisens gennemgang af folketingsdebatten forud for vedtagelsen af fremmedloven i 1983 (WA 02 MAJ 2003) var der kun én politiker, der tog justitsminister Erik Ninn Hansens advarsler om faren for alvorlig raceuro og faren for Danmarks existens som nationalstat alvorligt. Det var Knud Lind fra Fremskridtspartiet.
Preben Vilhjelm (VS) betegnede udtalelserne som "lavmålt" og citerede Dansk Flygtningehjælps daværende formand, professor Hans Gammeltoft-Hansen for at skønne at de foreslåede familliesammenføringsregler ville betyde 500 fremmede over en årrække (!) Talerne betonede at indvandringsstoppet stadig var i kraft, men interesserede sig mest for de fremmedes retssikkerhed. Inge Krogh (Kr.F.) hævdede at de fremmedes kriminalitet lå under danskernes. Det nok var rigtigt, den gang. Da var de fleste af de fremmede jo stadig velkvali-ficerede, arbejdsomme folk fra vor egen kulturkreds.
Debatten endte med et skænderi om hvorvidt Folketinget skulle flytte admini-strationen af fremmedloven fra justitsministeriet til indenrigsministeriet. Til sidst gav socialdemokraterne sig på dette punkt, mod at få gennemført 95 % af deres ændringsforslag, hvoraf det mest skæbnesvangre var indførelsen af et retskrav om familiesammenføring.Var det en sammensværgelse? Var det virkelig kun Knud Lind og Ninn Hansen, der indså, hvor galt, det måtte gå? Troede alle de øvrige virkelig på Gammel-toft-Hansens "500 personer over en årrække"? Forstod de bedst begavede ikke at de smækkede rigets porte op på vid gab ud mod en overbefolket verden med meget lette og billige fly-forbindelser? Troede de virkelig at fremmede i så store mængder, som der måtte blive tale om, og med så forskellige kulturer, ville blive en fordel for landet og ikke en voldsom be-lastning, der ville medføre uoverskuelige problemer for den næste genera-tion? Forstod de ikke at fremmede i så store mængder ikke lader sig inte-grere? At de ikke nærer den store interesse for at blive som danskerne? Forstod de ikke at de fremmede - ud fra deres egne præmisser - med fuld ret foragter danskerne for deres dumhed, blødsødenhed, druk, urene føde og deres kvinders løsagtighed?
"Er danske politikere korrupte, dumme eller uvidende?" som en somalisk tolk forundret spurgte forfatterinden Ulla Dahlerup (JP kronik AUG 1999).
Hvis flertallet af vore lovgivere er landsforrædere og/eller idioter, må deres vælgere nødvendigvis være kujoner og/eller idioter (bortset fra flygtninge- og godhedsindustriens værnemagere, har vælgerne jo ingen mulighed for at begå landsforræderi). Det er en højst ubehagelig konklusion at vælgerflertallet er kujoner og/eller idioter. Men logikken garanterer ikke mod ubehagelige kon-klusioner.
i 2011 kaldte sociologen Henrik Dahl udlændingeloven af 1983 »formentlig den største og mest vidtrækkende beslutning, magthaverne i Danmark siden demokratiets indførelse i 1849 har forsøgt at luske uden om selv samme«, og som blev til »uden, at nogen overhovedet overvejede konsekvenserne«, og hvor endelig enhver, der stillede spørgsmålstegn ved den, blev kaldt racist. (Henrik Dahl "Spildte kræfter" Gyldendal 2011)
Der var nu et par stykker, der forudså konsekvenserne. Men dem ignorerede man.
sortelexicon
Henrik Dahl Venstrefløjen i frit fald
Dahl nævner mange områder blandt andre:
1. Sikkerhedspolitikken, hvor der under Den Kolde Krig var en tendens til at se begge sider som »lige slemme … hvilket producerede mange mærkelige hjælpekonstruktioner for at tilsløre eller benægte, at USA var Danmarks allierede i kampen for personlig frihed og national selvbestemmelse«.
2. Man så EF/EU som en art komplot for at sætte folkestyret ud af kraft. Adspurgt svarer han, at dette problem dog er på retur, fordi SF’s ledelse »efterhånden er blevet mere pragmatisk i tilgangen til EU«.
3. Økonomisk uansvarlighed, hvilket truer på ny, »fordi venstrefløjen er splittet på spørgsmålet om de langsigtede reformer, som en praktisk taget enig sagkundskab siger er bydende nødvendige, hvis velfærdsstaten skal bestå«.
4. Udlændingepolitikken, der af Dahl betragtes som den største synd af dem alle. Han kalder udlændingeloven af 1983 for »formentlig den største og mest vidtrækkende beslutning, magthaverne i Danmark siden demokratiets indførelse i 1849 har forsøgt at luske uden om selv samme«, og som blev til »uden, at nogen overhovedet overvejede konsekvenserne«, og hvor endelig enhver, der stillede spørgsmålstegn ved den, blev kaldt racist.
Danmark er ikke blot den slægt, der nu bor i dette land; de døde er de fleste
