Kristeligt dagblad: "Den såkaldte "pris-skilt"-politik, hvor jødiske bosættere angriber palæstinensere, hver gang regeringen strammer tonen over for bosætterne, fører til hyppige sammenstød på Vestbredden
Alting har en pris. For den hårdeste kerne af Israels bosættere er begrebet "pris-skilt" i løbet af de seneste måneder blevet en standardprocedure i kampen om de jødiske bosættelsers fremtid.
"Pris-skilt"-metoden blandt nogle af Vestbreddens bosættere går ud på, at hver gang den israelske regering vedtager en lov, der skader bosætterne, eller aktivt river ulovlig bebyggelse ned, er det palæstinenserne i nabolandsbyerne, der betaler prisen. Sådan gik det blandt andet til, da en gruppe bosættere fra bosættelsen Yitzhar i mandags gik amok i den palæstinensiske landsby Burin ved Nablus på Vestbredden, efter at den israelske civiladministration havde ødelagt to ulovlige bebyggelser i bosættelsen Givat Ronen."
