Godt skrevet og højaktuelt læserbrev, Carlsen. Men jeg vil gerne stille dig og jer andre herinde et spørgsmål: Skal en dansk studieansøger have forrang over en udenlandsk, hvis den udenlandske er bedre kvalificeret til at tage uddannelsen?
Efter min egen mening må det bero på, hvorvidt den udenlandske ansøger rent faktisk er villig til at blive i Danmark, og i allerhøjeste grad om hvorvidt han eller hun kan skønnes at kunne lade sig assimilere i vores samfund. (Når jeg bruger udtrykket assimilere tænker jeg i denne forbindelse ikke på en langvarig integrationsproces, men om en person umiddelbart og uden forudgående introduktion til vores kultur og adfærd kan blive en problemfri del af vores samfund, uden at vi andre behøver at ændre vores adfærd og levevis for at tilpasse os vedkommendes krav.) Udfra denne betragtning kan vi lynhurtigt ekskludere ansøgere fra 3. verdenslande, mens vi åbner op for Nord- og Vesteuropæere, idet al erfaring viser, at det er dem, der har lettest ved at indgå i vores samfund.
Sahl Madsen derimod lider af den desværre tidstypiske betragtning, at alt udefrakommende er godt, mens indre skaberkraft er noget fuldstændigt uvedkommende og direkte anstødeligt. Men der ligger jo netop i betydningen af indre skaberkraft, at det er noget, som kommer indefra som et svar på et nødvendigt behov. Man kan ikke forvente, at en studerende, som overhovedet ikke har tilknytning til vores kulturkreds og iboende behov, af sig selv kan bedømme, hvad vi umiddelbart står og har brug for. De kan altså højest benyttes som laboranter og assistenter, og det har vi i forvejen massevis af danskere, der også kan.
Her staar jeg ved Skjoldet. Jeg vil slaa Fornægteren. Jeg vil bekræfte de Raske i Retten til Riget.
(Johs. V. Jensen, 1904)
