Nu bliver vi nok lidt flyvske, men Warfair's indlæg satte gang i tankerne.
Det er igennem individerne i befolkningen at magten udøves og således er det også hos individet at magten reelt ligger.
Netop, det er jo demokrati. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at demos, hvorfra ordet kommer, immervæk kun betyder 'folk' og ikke hele verdens menneskehed. Sålænge demokratiet virker indenfor folkets rammer, altså for os indenfor det nære og håndgribelige, har vi en vis kontrol med magtinstanserne, men når det hæver sig op over din og min vilje og gør sig til een eller anden universel sandhed, som almindelige mennesker alligevel ikke fatter, åbner det en bagdør op for totalitarismen. Vi må underkaste os hensynet til nogle vilkårlige, verdensomspændende rettigheder, og kun i hensynet til dem kan vi overhovedet lave politik.
Det er faktisk slemt, det her...
Men nu tilbage til emnet: Her beskrives eet af de mest groteske eksempler på mediefortielse. De fleste af os kender i forvejen til episoden, men den blev i lang tid holdt hemmelig for folk, ja Ritzau forsøgte endog at lægge et slør over sagen ved at opfinde en løgnehistorie om, at nationale skulle have slået løs på folk.
http://www.uriasposten.net/archives/5092
Her staar jeg ved Skjoldet. Jeg vil slaa Fornægteren. Jeg vil bekræfte de Raske i Retten til Riget.
(Johs. V. Jensen, 1904)