Morten Uhrskov klumme i JP
Tab af suverænitet
Helt tilbage i 1992 begik Folketinget den dumhed at inkorporere Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk lov. Siden da har det ikke været muligt for et flertal at beslutte sig for ikke at ville modtage flygtninge, ligegyldigt hvilke tungtvejende grunde der måtte gives. Det er i sig selv en uholdbar retstilstand, eftersom en suveræn stat naturligvis bør kunne afvise borgere fra tredjelande ophold, hvis det skønnes nødvendigt. Men trods alt har der kun været tale om en banal lov, som kunne ændres uden videre af et nyt folketingsflertal.
Det vil vor regering nu gerne ændre. Regeringen vil så gerne binde Danmark mest muligt på hænder og fødder og gøre det til en del af Grundloven at rette ind efter de ukrænkelige menneskerettigheder.
Vedtages en sådan grundlovsændring, vil den danske befolkning have fraskrevet sig muligheden for hurtigt at gøre op med en konvention, der ikke er af denne verden, men udspringer af et forskruet syn på selvsamme verden. Et syn, hvor man bilder sig ind, at det er muligt at ophæve alle skel og sige velkommen til enhver, der kan udtale ordet “asyl”, og ellers står der nok en tolk til rådighed.
Den nytiltrådte regering er i sandhed trådt i karakter med dette initiativ. Kan man ikke ophæve eksistensen af et Danmark på den ene måde, må man prøve med en anden metode. Velbekomme.
Verdens befolkningsoverskud er på ca. 80 MILLIONER mennesker, hvert eneste år, svarende til et nyt Tyskland.
De fleste af disse mennesker er uuddannede og fattige. Og har ikke meget tilfælles med vores kultur
klausul om børnebegrænsning og fødselsnedgang hvis man OVERHOVEDET skal komme i betragtning til ULANDSHJÆLP
"Et Land, hvor den nationale Selvfølelse ligger lavt, det er som et Holland uden Diger i stadig Fare for at overskylles og udslettes."
Danmark er ikke blot den slægt, der nu bor i dette land; de døde er de fleste
Danmark er ikke blot den slægt, der nu bor i dette land; de døde er de fleste
