På opfordring fra voelven har jeg oprettet denne tråd til at besvare de spørgsmål Carlsen stiller i tråden Redox taler fra graven.
"Er det også et problem, hvis man ikke går på nettet gennem WiFi?"
Hvis en trådløs internetforbindelse ikke er krypteret, så kan den aflæses af uvedkommende. Og hvis den er krypteret, men krypteringsnøglen/passwordet er kendt af de andre der bruger det trådløse netværk, så kan forbindelsen stadig aflæses.
Min primære anbefaling er, at kryptere hele sin internetforbindelse via en såkaldt VPN (Virtual Private Network). Det lyder måske kompliceret, men det er faktisk så nemt, at enhver kan finde ud af det.
Mere præcise instruktioner giver jeg under mere private forhold. Jeg har ikke lyst til at de venstreekstremistiske cyberkriminelle der læser med, skal bruge mine råd til at undgå politiet.
"Efter brug siger du ... Men hvad så når det er i brug? Så kan en eventuel hacker i princippet høre alt, der bliver sagt igennem den?
Og gælder det også, hvis man benytter sig af krypterede samtaler, f.eks. gennem Skype?"
En hacker der har fået fuld kontrol over en computer, kan foretage sig det samme som offeret kan, bortset fra at trykke på fysiske knapper eller aflæse lysdioder på computeren og lignende. Så længe en mikrofon eller et webcam er tilsluttet, kan de aktiveres af hackeren. Og ja, selvom skypesamtaler er krypteret under overførslen fra afsender til modtager, så befinder de sig i dekrypteret tilstand på begge computere. Intet krypteringsprogram kan sikre en hacket computer.
Enhver løsning med at blokere for mikrofon og webcam er i sidste ende lappeløsninger. Det vigtigste er, at man slet ikke bliver hacket. Heldigvis kan en almindelig stationær eller bærbar PC sikres virkelig effektivt. Derfor anbefaler jeg er bruge sin PC til at gå på nettet, og kun smartphones og lignende hvis man for eksempel lige skal slå noget op.
"Desværre tror jeg du har ret. I sommeren var jeg i Sverige, hvor jeg deltog på lejren Nordisk Vision. Her blev der bl.a. holdt et oplæg om IT-sikkerhed og nødvendigheden af det. Vi kunne måske holde lignende oplæg ved egnede lejligheder i Danmark? For at gøre det mere effektivt kunne man jo få folk til at tage deres computere med (de fleste bruger jo bærbare), så man kunne lave noget sikkerhed direkte på stedet i stedet for at folk skal til at hjem og gøre det. Jeg tror det er der det glipper, og nok især fordi man stadig er i tvivl om, hvordan det gøres.
Det kræver jo selvfølgelig, at nogen kan undervise i det. Anti-hack?"
Det er en rigtig god ide og det er noget jeg har afholdt for holdningsfæller flere gange før. Forudsætningen fra min side er dog fortsat, at det holdes på et meget uformelt plan, da jeg ikke orker flere ufunderede beskyldninger fra Redox og andre tosser om, at jeg skulle være medlem af det ene eller det andet. Jeg bidrager generelt hvor jeg kan for at modvirke den venstreekstreme cyberkriminalitet som politiet tilsyneladende ikke kan stoppe, men jeg ønsker ikke at blive organiseret hverken det ene eller det andet sted.
