Af een eller anden grund hader danske journalister den kønne, alaskanske sucky mom, Sarah Palin. Da det gik op for dem, at hun skulle være McCains vicepræsident, såfremt han vandt, indledte de et rasende korstog mod hende, dels for at skade McCain, fordi han vovede at modsige deres yndling, Barack Obama, og dels for at skade det budskab om sunde, amerikanske værdier, som Sarah Palin promoverede.
I denne artikel beklager DR ligefrem, at det skal være så besværligt for Sarah Palins politiske modstandere at få indsigt i de emails, hun skrev under sin periode som guvernør i Alaska. Ikke et ord om det groteske i, at man slår hende under bæltestedet, for at komme hende til livs. Forestil jer, at det havde været en sort borgerrettighedsforkæmper, der på den måde skulle granskes i sømmene. Så ville indignationen ingen ende have taget. Men her drejer det sig jo kun om Sarah Palin, som danske journalister hader, ligesom de hader så mange andre.
Er det bare mig, eller er hun ikke ekstremt nuttet? Det er den politiske bevægelse, som hun reklamerer for, også, Tea Party-bevægelsen. Den er ikke et racistisk foretagende, selvom danske journalister hele tiden skriver det. Tea Party-bevægelsen går ind for at bevare og styrke den amerikanske middelklasses kerneværdier. Ikke andet. Men mere skal der altså ikke til, før man påkalder sig danske Pravda-journalisters raseri.
Det er sgu' så synd for hende, at man alene af den grund får lyst til at stemme på hende, uanset hvad man mener om hendes politik. De danske journalisters hadefulde foragt er et kvalitetsstempel.
(Johs. V. Jensen, 1904)