DR-Nyheder har hver dag en ny, tårevædet historie om de stakkels fremmede, og idag handler den om stakkels tyrkiske Fehmi, der kæmper en forgæves kamp for at få sine børn bragt til Danmark.
"Fehmi Özkes er en ud af de cirka 60.000 med tyrkisk baggrund der bor i Danmark. Hver dag arbejder han 15 timer i en grønthandel for både at forsørge sig selv her i Danmark - og sine to børn i Tyrkiet. Men han vil hellere have dem her i landet hos sig..."Han er skilt fra børnenes mor, men hun vil ikke tage sig af børnene. Igennem seks år har han derfor forsøgt at få børnene til Danmark, men han har hver gang fået afslag på familiesammenføring...
"Men nu er der måske lys for enden af tunnellen. En hollandsk sag fra EU-domstolen betyder nemlig, at Fehmi Özkes formentlig har ret til at få sine børn til Danmark..."
Øh... Mon det nogensinde er faldet den kærlige fader ind, at han bare kan rejse hjem til Tyrkiet, hvis han vil være sammen med sine børn? Goddag mand økseskaft! Jeg har svært ved at fatte sympati her. Og hvorfor stiller den dygtige journalist, der har forurenet DR's licensbetalte hjemmeside med sin propaganda, ikke dette mest indlysende spørgsmål: Har du nogensinde tænkt på at flytte til Tyrkiet?
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/03/05/192141.htm
Og endnu engang ser vi et eksempel på, hvordan EU er hævet over Folketinget og dansk lov - og dermed også over Grundloven, der jo i §20 siger, at suverænitet kun må afgives 'i nærmere bestemt omfang'. Når vi er tvunget til at rette vores lovgivning ind efter en domstols' afgørelser, kan vores suverænitetsafgivelse ikke være 'nærmere bestemt' og er dermed Grundlovsstridig.
(Johs. V. Jensen, 1904)
