Jeg ved ikke, om der allerede er nogle af jer, der kender siden, men under alle omstændigheder kan jeg anbefale Heimskringla.
Den indeholder stort set alle de gamle norrøne tekster (edda, saga osv. ... ) i dansk oversættelse.
Jeg mener det er er vigtigt at man kender sin egen kultur og de tanker og ideer som vores forfædre udviklede, i de samfundssystemer, der kendetegnede norden. Og stadig gør det, delvist. Vikingerne var ikke kun slagsbrødre, langtfra. Hvis man studerer eddadigte som f.eks. Havamal, vil man opdage at mange af de indsigter i adfærd og omgang med andre, som vi i dag betragter som kendetegnende for vores breddegrader, blev udviklet allerede dengang.
Det er især vigtigt at kende og værne om sin egen nordiske kulturarv i tider som disse, hvor de unge i skolen lærer om bibelen, koranen og den græske mytologi. Dvs. lærer om alle de fremmedes ideer og kulturer i stedet for deres egen. Det er dræbende for enhver civilisation først at lære om andres kultur inden man lærer om sin egen. På den måde bliver de unge opdraget til at blive rodløse, identitetsløse eksistenser, der tror at alt er ligeså godt som ens eget og skal have lige så stor plads i vores land som det, vores forfædre har brugt årtusinder på at udvikle til en unik grad, der adskiller sig fra de andre.
